Forkølelsessår ved stress – sådan gør du



Op mod 1 million danskere oplever jævnligt at få forkølelsessår, og det er et irriterende og seriøst problem for de fleste. På nettet støder man ofte på råd mod forkølelsessår som:

”Undgå stress, da det giver forkølelsessår”.

Ja, tak. Hvordan?! Det er ikke et råd, som er særlig nemt at arbejde videre med. Denne artikel handler om sammenhængen mellem stress og forkølelsessår – samt om hvad du gør, hvis du har problemet.

Sammenhæng mellem stress og forkølelsessår

Forkølelsessår er en virus, der ligger gemt i kroppen, og som bryder ud, når immunforsvaret er svækket. Der er længe blev forsket i sammenhængen mellem stress og immunforsvaret. Det har vist sig at have en meget klar sammenhæng.

Stress er fællesnævneren for alle de udfordringer og belastninger, vi udsættes for dagligt. Det gælder både fysisk og mental stress. Mental stress udløser kraftigt virkende hormoner, der svækker immunforsvaret og øger vores modtagelighed over for sygdomme – lige fra banale forkølelser til livstruende sygdomme, afhængigt af hvilke anti-gener vi påvirkes af, og hvordan vi klarer de stressfyldte situationer.

Immunforsvaret er vores forsvar mod indtrængende stoffer. Det handler dog ikke bare om virus og bakterier. Det handler også om vores evne til overhovedet at holde sindet i sig i balance og tilpasse os de forskellige forskydninger, såsom fysiske, sociale og psykiske belastninger. Immunforsvaret er kampdygtig og altid parat, når det er velfungerende. Men det kan også komme på overarbejde.

Stress sætter immunforsvaret på overarbejde

Stress er en reaktion på en ugunstig eller belastende situation. Man kan sige, at det er en indbygget forsvarsreaktion, der går i gang, hver gang der stilles krav til os. For immunforsvaret vil en belastende situation f.eks. være et anti-gen, såsom en virus. Er vores immunforsvar velfungerende vil det typisk være i stand til at holde denne virus nede.

Men er du i forvejen angrebet af andre belastninger, såsom emotionel eller mental stress pga. travlhed på arbejdspladsen, et belastet familieliv, store fysiske udfordringer etc., så bliver dit immunforsvar så belastet, at en virus som herpesvirus ikke længere bliver holdt nede. Derfor udlser stress meget hyppigt at du får forkølelsessår.

Hvad kan man gøre?

Selve behandlingen af stress er ikke noget, man bare lige kan ordne fra den ene dag til den anden. Det kan være en lang proces, som måske strækker sig over flere år. I denne artikel vil vi dog prøve at holde fokus på, hvordan du undgår forkølelsessår forårsaget af stress. Det handler om at finde ud af, hvorfor og hvornår du får stress. Vær derfor opmærksom på dine stress-signaler:

  • Hvornår får du hurtig vejrtrækning, hjertebanken, hovedpine, mavepine, osv.?
  • Kan du se en sammenhæng i disse situationer? Er det når du er utryg, nervøs, travl eller noget helt tredje?
  • Lav ud fra dette en liste over situationer og periode, hvor du oplever stress.

Nu har du et overblik over, hvilke situationer og faser af dit liv, hvor du stresset. Det kan f.eks. være ved perioder med ekstra arbejde, eksamen, problemer i parforholdet. Det kan faktisk også være mindre situationer som kø på motorvejen eller et skænderi med din bofælle. Så snart du oplever disse situationer, sørg da for at forebygge mod forkølelsessår via disse råd:

  • Ekstra beskyttelse af læber. Brug antiviral læbepomade med Tea Tree Oil eller Propolis.
  • Hav altid et produkt mod forkølelsessår som Zovir, Compeed eller LipZor med dig i disse perioder – da hurtig behandling er vigtig.
  • Skru op for kosttilskud med Lysin eller lysinrig kost – læs mere her.
  • Undgå fødevarer med højt indhold af Arginin – dvs. nødder, kerner, chokolade og gelatine.
  • Undgå fastfood og færdigretter, højt indtag af hvidt brød, sukker, og stimulanser som kaffe, cola og alkohol.
  • Disse råd gælder generelt ved forebyggelse af forkølelsessår, men er især vigtige i stressramte perioder. Rådene kan også være relevante i perioder, hvor du har søvnmangel, menstruation eller har været meget ude i solen, som alle ligeledes er situationer, der potentielt kan udløse forkølelsessår.

Stress er en hyppig faktor ved forkølelsessår, men det er ikke alle, der er klar over det. Derfor er det vigtig at klarlægge stressede situationer og beskytte dig ekstra mod herpes angreb. Er du meget stresset, handler det naturligvis om at erkende og forstå graden af din stress og derefter behandle den. Det kan du læse meget mere om her på Stressportalen.

Skribent

Vi har flere frivillige skribenter tilknyttet Stressportalen. Vil du skrive en artikel eller anmelde en bog, så kontakt os

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *