Mindfulness af Charlotte Mandrup



Anmelder: Christina Hansen
Bogens titel: Mindfulness – Ansvar, selvindsigt og fuld tilstedeværelse

Er du stresset, og har brug for et værktøj, til at kommer ned på jorden igen?

Så skulle du tage dig tiden til at læse Charlotte Mandrups bog Mindfulness. Denne bog er fuld af ideer og værktøjer til at lande blidt på jorden igen.

Charlotte Mandrup oversætter det buddhistisk begreb mindfulness til almindeligt hverdagssprog. Mindfulness handler om at være tilstede i det, man gør, lige nu og her. Altså kunne være i nuet.

Hvis du, lige som jeg, er stresset eller har været stresset, er bogens øvelser rigtig gode til at skabe nogle praktiske redskaber til, hvordan man kommer ned på jorden igen, og hvordan man lærer at undgå stress både i arbejdslivet og privatlivet. Bogen indeholder efter hvert kapitel en øvelse, så man som læser kan omsætte det, hun har forklaret, til praksis i sin egen hverdag.

Personligt har bogen været en god øjenåbner, der har skabt nysgerrighed både på begrebet mindfulness, livet og en sundere hverdag. Bogen og øvelserne har skabt en aha-oplevelse for mig, og jeg er helt sikkert blevet opmærksom på nogle vaner i min hverdag, som ikke har været sunde for mig. Jeg vil klart anbefale bogen til andre, som er stressede, har været stressede eller som på anden måde har interesse i begrebet mindfulness.

Jeg vil give Charlotte Mandrups bog Mindfulness fire ud af seks stjerner.

Grunden til, at den ikke får fuldt hus, er det tekniske niveau. Forstået på den måde, at bogen som sådan er let læselig nok, men der henvises efter min mening til nogle begreber og teoretikere indenfor psykologien, som ikke alle kender til. De bliver efter min mening ikke gennemgået eller forklaret nok. Dog mener jeg ikke, dette har indflydelse på forståelsen af begrebet mindfulness og de tilhørende øvelser. Men det kan for nogen give en fornemmelse af, at man ikke har fået det fulde udbytte af bogen.

Skribent

Vi har flere frivillige skribenter tilknyttet Stressportalen. Vil du skrive en artikel eller anmelde en bog, så kontakt os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *