Jo, din chef gør dig stresset



Den er god nok, den der følelses, du har nogen gange. Det er virkelig i mange tilfælde din chef, der gør livet surt for dig på arbejdspladsen og er årsagen til stress.

Har du også oplevet at sidde over middagsbordet derhjemme og brokke dig i frustration over en chef, der driver dig til vanvid, så kan det sagtens være et tegn på, at du er ved at blive stresset.

Det er ikke kun, når vi får læsset alt for mange og for store opgaver over på os, at vi kan opleve stress. Det kan lige så godt skyldes dårlige ledelse.

En chef, der skifter mening, kryber uden om at løse konflikter eller som ikke vil tage nødvendige beslutninger er årsagen til stress hos en tredjedel af de medlemmer, Krifas trivselskonsulenter har været i kontakt med i forbindelse med en stress-undersøgelse.

I alt har 1.350 lønmodtagere, der er organiseret i Krifa, deltaget i undersøgelsen om stress på arbejdspladser, som er omtalt i Ekstra Bladet.

Løsningen i mange af tilfældene, hvor det er chefens væremåde, der giver stressede medarbejdere, er at blive bedre til at kommunikere.

Fire gode råd: Sådan stopper du chefen, der stresser dig

1. Øv dig i at sige fra – og undgå stress.
Det er svært for mange at tage skridtet til at holde chefen fast på, hvad han sagde i går og nu pludselig ændrer i dag. Men det er frustrationen over spildt arbejde og utrygheden ved, aldrig at vide, om du har gjort som chefen vil have det, der gør dig stresset. Fortæl din chef på en rolig og venlig måde, hvad du oplever.

2. Stå sammen om at kræve en løsning på konflikter.
Det er ikke kun dig, der bliver stresset over konflikter på din arbejdsplads. Det gør din modstander i konflikten også. Hvis jeres chef ikke griber ind og får løst konflikten, vil i begge bruge alt for meget tid og energi undervejs. Sker det ofte, kan situationen ende med stress. Tal med din kollega om at gå til chefen sammen for at bede om hjælp til at løse problemet. Også selv om i er uenige.

3. Find modet – det er ikke kun dig, der er stresset.
Det kræver mod at bede din chef om at skære igennem, træffe afgørelse eller løse konflikter. Det er vigtigt at du gør du ikke virker anklagende eller vred. Tager du skridtet skal du huske på, at det nok ikke kun er dig, der er stresset. Din chef har måske det samme problem og reagerer ved at krybe uden om konflikter eller have svært ved at træffe beslutninger. 

4. Få hjælp af en stress-coach.
Har du og din chef svært ved at tale sammen om, hvad der udløser stress hos dig, kan en stress-coach eller en stresskonsulent måske hjælpe. En rådgivers erfaringer fra mange andre stressramte arbejdspladser vil være til gavn for jer,  hvis jeres situation er gået i hårdknude.

Charlotte Christensen

Charlotte er journalist og redaktør på Stressportalen.dk.

You may also like...

2 Responses

  1. Lene P. siger:

    Tak for info. Vi har et generelt problem på min arbejdsplads, og har netop fået nogle gode tips jeg kan gå videre med.

  2. Gitte siger:

    Så rigtig, har prøvet det på egen krop. Det endte med at jeg fik sagt fra, men først år senere fik hjælp af en stress-coach. Det skulle jeg have gjort meget før.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *