Hvad er stress? Find svaret her

Inden du bevæger dig rundt på siden for at finde en løsning på dit stress problem, så er det vigtigt at vide hvad stress egentlig er.

Hvad er stress for noget?

Stress er en naturlig ting, og er faktisk vigtigt for at vi kan yde lidt ekstra i for eksempel pressede situationer. Men når vi taler om stress i dag, er det den “negative” form for stress, som kan være svært at håndtere, og som giver problemer både privat og arbejdsmæssigt.

I medicinsk sammenhæng er stress en tilstand i organismen (kroppen), det vil sige effekten af en påvirkning. Rent fysisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det såkaldte sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Desuden sker der en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i katabol (nedbrydende) retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges. Samtidig bliver immunforsvaret påvirket.

Kilde: Sygeforsikring.dk

Stress giver en række forskellige uspecifikke symptomer, hvoraf søvnløshed, anspændthed, irritabilitet og ulyst er de mest karakteristiske.

Stress er altså ikke en sygdom, men en reaktion på en overbelastning af kroppen, som dog kan føre til sygdom, hvis det står på igennem en længere periode.

Stressset, travlt eller forvirret?

Ordet stress bruges i mange sammenhænge. For eksempel når vi lige står og skal ud af døren og nå en bus, og vi så ikke kan finde vores nøgler, så siger mange at nu er de stresset. Denne form for stress er ikke farlig og aftager som regel når nøglerne er fundet og vi har nået vores bus.

Så blot fordi man i en kortvarig situation “stresser” er det altså ikke nødvendigvis tegn på at man lider af stress og har brug for hjælp.

Symptomer på stress

Der er mange symptomer på stress, og nogle faresignaler, skal du være mere opmærksomme på end andre.

Du kan tage en gratis stress test lige her

Husk: Er du i tvivl, så spørg din læge

 Alvorlige symptomer på stress:

  • Glemsomhed
  • Øget sygdom
  • Smerter
  • Maveproblemer
  • Tarmproblemer
  • Hjertebanken

Andre symptomer på stress:

  • Træthed
  • Sveder
  • Anspændthed
  • Søvnproblemer
  • Irritabel
  • Uro i kroppen

Stresssymptomer kan også deles op i fysiske og psykiske symptomer.

Fysiske symptomer på stress

  • Hovedpine
  • Åndenød
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Muskelspændinger

Psykiske symptomer på stress

  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabel
  • Nervøs
  • Rastløshed
  • Udmattelse