Derfor vokser din jalousi, når du er stresset



Stress og jalousi? Hænger de overhovedet sammen, sidder du måske og tænker. Men det kan jeg love dig for, at de gør, og jeg har set det igen og igen i min praksis. Så hvis du eller din partner oplever jalousi for fuld udblæsning pt. så vil jeg anbefale jer at kigge på stressniveauet ved den i forholdet, der lider af jalousi.

Og du skal vide én ting, som både jalousi og stress har tilfælles? Det er midlertidige tilstande. Punktum. Og selvom du måske lige nu tænker, at du aldrig slipper af med din jalousi, så kan jeg love dig for, at hvis du får styr på dit stressniveau, så vil dine jaloux tendenser også falde gevaldigt.

Men hvorfor så det?

Jo ser du, det hænger nemlig sådan sammen, at når hjernen er ”ramt” af stress (hvilket kan ske for ALLE mennesker, hvis de har været overbelastet længe nok), så lukker den ned og prøver at beskytte og passe på sig selv bedst muligt.

Den stressede krop lukker for den sunde fornuft

Maj-Wismann-stress-jalousiMan kan bl.a. opleve at hukommelsen svigter, at man får fordøjelses problemer, at man får svært ved at mærke kærlige og også seksuelle følelser og fornemmelser, man får svært ved at koncentrere sig etc.

Hjernen lukker ned for alt det, der tager energi – og det gælder også din rationelle tænkning og dine kognitions evner, altså dine evner til at tænke realistisk, fornuftigt og rationelt. Sagt med andre ord ”Du kan ikke længere styre dine tanker, som løber løbsk”

Derudover, så bliver man ufattelig god til at tænke i ”katastrofe-tanker”, når man er stresset. Og hvis der er NOGET det lille grønne jalousimonster godt kan lide, så er det katastrofe-tanker. Tanker, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på dig, får dit hjerte til at slå hurtigere, og som får din krop endnu mere i alarmberedskab.

Jep, den er god nok.

Stress avler jalousi, der avler stress, der avler….

Katastrofetanker avler endnu mere stress og endnu mere jalousi, og derfor skal du tage din stress endnu mere alvorligt. For en ting er, at du er i en tilstand, som ikke er sund for din krop og psyke, men noget andet er at din voksende jalousi, som bliver sværere og sværere at styre, når stressen vokser, faktisk kan komme til at koste dig dit parforhold på sigt.

Tre af de helt store ”Nu går vi fra hinanden”-syndere i Danmark er nemlig: manglende sexlyst, utroskab og jalousi.

3 råd til at slippe din jalousi og stress

  1. Som det første er du nødt til at erkende, at du ER påvirket – det HAR ramt dig. Erkendelsen er første skridt for at du på nogen måde kan få det til at slippe sit tag i dig igen. Er du ville til at indrømme over for dig selv, men også over for din partner, at ”Ja, den er sgu gal med mig pt.”, så vil du opleve både lettelse i dig selv, men også i dit parforhold. Og din partner vil opleve, at du tager ansvaret på dig, og det har en ret stor betydning for jeres videre forløb som par.
  2. Du skal starte med at få din grad af stress ned i niveau. Og nej, det gør man ikke fra den ene dag til den anden. Stress er en overbelastning af dit ”system”, altså krop og hjerne, og du har først og fremmest brug for ro, men også viden om, hvorfor din krop reagerer, som den gør – altså hvorfor du er stresset, har katastrofetanker, tankemylder etc.
  3. Du skal huske på, at det er forbigående. Både din stress og din jalousi. Man er jo ikke jaloux 24 timer i døgnet! Eller stresset HELE livet 24/7. Så når du oplever jalousien vælte ind over dig, så kan det være en rigtig god i de at trække vejret RIGTIG dybt og gå en lang tur på minimum 60 minutter inden du gør noget som helst andet. Det får ”dit system” til at falde til ro, det hjælper dine kognitive evner med at komme til orde, og du gør ikke noget, som du kommer til at fortryde bagefter.

Pas på dig!

Kærligst, men MEGET bestemt

Maj Wismann – Sexolog og parterapeut med egen praksis siden 2006

Læs mere om Maj på www.websexolog.dk

Maj Wismann

Sexolog og parterapeut, stifter og ejer af sitet websexolog.dk (driller sexen i en periode kan man gratis downloade min e-bog ”Når seksualiteten driller”) - Tilbyder også stress behandling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *