Derfor er det ekstra svært for mænd, at erkende stress!



For at svare på det spørgsmål, så er vi nødt til at stille spørgsmålet “Hvorfor er det ekstra svært for mænd at erkende stress”?

Når vi kigger på statistikker om blandt andet mænds kontakt med sundhedssystemet, modsat kvinders, så ser vi, at mænd har ca. 30% mindre kontakt med deres læge end kvinder.

Det er vel af mærke set over hele livet.

Samtidig viser de os, at når de endelig kommer i kontakt med lægen, så bagatelliserer de deres symptomer. De vil ikke fortælle om, hvordan de reelt set har det, hverken fysisk eller psykisk.

Det kan blandt andet ses ved, at de mænd, som så er i kontakt med sundhedsvæsenet, men ender med at begå selvmord, de blev ikke vurderet som hverken depressive eller selvmordstruede.

Her ses en statistik over selvmord pr 100.000 efter alder i Europa – Kilde selskab for mænds sundhed.

Mænds modstand viser sig blandt andet som:

  • Modstand mod at være i patientrollen og mod kontrol fra andre.
  • Ønsker selvbestemmelse, vil selv tage beslutninger.
  • Tendens til at bagatellisere problemer – modstand mod at “overreagere”, tendens til at fornægte problemer samt en optimistisk forestilling om, at problemer nok skal gå over af sig selv.
  • Privathed – Præference for en vis afstand til andre, ulyst til at andre skal kende til ens problemer.
  • Behov for at have kontrol over følelser – Ubehag ved at vise angst, svaghed.

KILDE: Kend din krop, mand (Lindhart og Ringhof)

Måske du kan kende dig selv i det her???

Jeg vil gerne prøve at bryde mænds modstand ned, så vi kan se, hvor modstanden kommer fra rent psykologisk.

Modstand mod at være i patientrollen, være sårbar og vise sårbarhed, bunder basalt set i vores instinkter. Helt nede i urinstinkterne.

Vi mænd er grundlæggende skabt til at være den udfarende, reaktive, handlende del af menneskeheden. Vi er skabt til at håndtere ekstreme situationer, jage, slå ihjel, beskytte mm.
Vi kunne sørge for mad og tryghed, der hvor vi var… den gang tilbage i urtiden.

Det skulle vi kunne gøre uden at føle alt for mange følelser. Vi kunne ikke have for meget medlidenhed med den nabostamme, der overfaldt os, for så kunne vi ikke slå dem i kamp.

Vi kunne ikke håndtere vores instinktive opgave med et bredt spekter af følelser, samtidig med at vi skulle tale om dem…

Tilbage i urtiden var det en glimrende måde, set fra et overlevelsesmæssigt synspunkt.

Vores modstykke, kvinderne, skabt til stort set det modsatte af os, kan udvise kærlighed, nærvær, ømhed. Alle de følelser der skal til, for at det barn, der sættes i verden, kan overleve. Ingen børn overlever uden at få moderens følelser.

Har vi båret disse instinkter med os ind i 2018?

Ja… er min påstand, til en vis grad. For jeg ser da bestemt et vis skifte på denne her front.

I dag er vi mænd ikke afhængige af vores instinkter mere. Samfundet har skabt rammerne for, at dette kan fraviges, uden at vi dør.

Det sammen sker hos kvinderne.

Det ses blandt andet ved, at kvinderne udfordrer de maskuline områder. De kan sagtens undvære en mand i dag. De behøver ikke engang en mand for at få et barn mere.

Og hvad skal der så blive af os?
Hvem er vi så? Hvad er vi så?

Den parforholdssnak må vente til en anden dag, nu koncentrerer vi os om, hvorfor mænd har så svært ved at erkende stress. Du har lige lært at mænd, helt forprogrammeret og instinktivt, ikke er gode til at tale om følelser.

De er ikke gode til at vise følelser.

De er ikke gode til at mærke deres egne følelser.

Det var, som du lige lærte, rigtig godt dengang… i urtiden.

Men NU… i dag… i nutiden, der er egenskaben ikke så hensigtsmæssig.

Det er den ikke, fordi vi i dag udsættes for helt andre og meget mere komplekse dynamikker. Dynamikker, der dukker op på arbejdspladsen som komplekse organisatoriske dynamikker.

Det kan blandt andet være:

  • Organisatoriske forandringer, omstruktureringer, effektiviseringer.
  • Enten i form af telefonopkald, sms, mails, apps, kollegaer.
  • Urealistiske deadlines, for mange opgaver i forhold til din tid til rådighed.
  • Kollegaer imellem eller mellem dig og ledelsen.
  • Manglende indflydelse.
  • Manglende kompetencer.
  • Uforudsigelighed
  • Høje følelsesmæssige krav.

Blot for lige at nævne de mest gængse.

Så er der dynamikkerne i vores privatliv. Til denne skylder jeg at sige, at her støder vi på dynamikker, som lige siden urtiden har været en del af det at være menneske. Dermed også dynamikker du fra naturens side kan håndtere.

Hvis de vel at mærke er dynamikker, du udsættes for, UDEN at være belastet andre steder i livet.

Det kan blandt andet være:

  • Dødsfald i familien eller nære relationer.
  • Alvorlig sygdom i familien eller nære relationer.
  • Jobskifte, fyring.
  • Børn.
  • Boligløs, hjemløs.

For lige at nævne det mest gængse.

Så er der dynamikkerne i vores hverdag. Dynamikker som hører til i den moderne verden, vi lever i i dag. Javist, når du ser dem om lidt, så er det ikke sikkert, at de slår dig som det, der kan belaste dig ret meget. Og jeg giver dig ret. Det er heller ikke sikkert, det gør det, når der er ro på de to andre fronter.

Når der IKKE er det, så bliver de her dynamikker en faktor. En reel stressbelastning.

Det kan blandt andet være:

  • Telefonen der ringer.
  • Sms der tikker ind.
  • Mails der tikker ind.
  • Apps
  • Støj
  • Trafik
  • TV
  • Internet
  • Blade og magasiner.

Bare lige for at nævne de mest gængse.

Når vi i det moderne samfund så udsættes for disse dynamikker, så stiger vores stressniveau. Altså den samlede mængde at stressbelastning øges betragteligt.

Så stiger reaktionerne på denne stressbelastning også. Altså den måde din krop og dit sind fortæller dig, at noget er galt. Og så støder vi endnu engang ind i en af mændenes udfordringer, når det kommer til stress.

Vi handler. Altså vi skal fixe det.

Det gør vi, som mænd, oftest på mange forskellige måder. Så for at gøre billedet endnu mere tydeligt, så kan du herunder se nogle af de mest gængse HANDLEmåder, vi mænd anvender.

  • Vi får en kort lunte. Vi bliver aggressive og til tider udadreagerende.
  • Vi begynder at indtage rusmidler i større grad end normalt. Såsom alkohol.
  • Hvis vi ryger, så ryger vi måske endnu mere.
  • Vi tager mere smertestillende medicin.
  • Vi laver en ægte østers. Vi klapper i og siger INTET. Vi vil hellere gå med det selv.
  • Vi arbejder mere, for vi er overbevist om, at vi kan arbejds os ud af det, der føles forkert.

Måske du kan kende nogle af de her?

Det er nemlig heller ikke unormalt at se mænd, der er stressede, benytte sig af flere handlemåder på en gang.

F.eks. en mand der arbejdere mere og mere, begynder at drikke mere end normalt, som trækker sig ind i sig selv, og når der endelig kommer noget ud af munden, er det ikke særlig høfligt.

Når jeg møder mænd, der ikke har erkendt deres stress endnu, så ved jeg, at jeg virkelig kommer på arbejde for at trænge igennem mandens enorme arsenal af forsvarsmekanismer.

Men det kan lade sig gøre… også for dig derude, der har en mand, som måske er stresset. Når du trænger igennem hans forsvarsværker, så opstår den næste udfordring.

Når vi mænd erkender, at vi er stressede, så har vi i høj grad en tendens til at se konstruktivt på det. Være positive omkring det. Yes… Jeg har fuld forståelse for, at det ikke altid er tilfældet. Det her er blot det mest gængse reaktionsmønster hos mænd.

Vi mænd ser muligheder.

Vi ser fremad og tror som udgangspunkt på det bedste. Også selvom det ser svært ud. Ser sort ud.

Denne tilgangsvinkel kan få os til at handle uhensigtsmæssigt, hvis ikke vi er lidt påpasselige.

Et eksempel på det kan være, at en mand erkender, han er stresset og tænker: “DET skal jeg gøre noget ved… Sport! Det er sundt, det begynder jeg på, for det må da være godt for kroppen og sindet, at jeg dyrker noget sport”.

Det kan være, at en mand erkender, han er stresset og tænker: “Det skal jeg gøre noget ved. Jeg føler sagtens, jeg kan arbejde mig ud af det”. Så han arbejder mere. MEGET mere.

Om evnen til at se positivt på det er bedragerisk? Ja, det er den.
For rent kognitivt, rent mentalt, er det at overskue sin situation fra en konstruktiv og positiv vinkel en virkelig god ting.

MEN…

Du er nødt til at koble den sammen med handlinger, der tjener dig. Altså handlinger der ikke fører til mere stress. Gør du det, så vil de hensigtsmæssige handlinger SAMMEN med det konstruktive sind virkelig gøre dig godt.

Hvad er stressreducerende handlinger så?

Det får du en kort gennemgang af her.

Bevægelse:

IKKE motion, ikke sport, men bevægelse. Altså det at gå en rolig tur i skoven. Det at tage en rolig gåtur ved havnen. Det hensigtmæssige her består i, at du IKKE aktiverer dit stressnervesystem. At du giver plads til det PARAsympatiske nervesystem for en tid.

Ro:

At du aktivt vælger roen til og vælger det aktive fra. Det kan være, at du får taget fri, ferie, bliver sygemeldt. Det kan være, at du vælger at være afslappet, når du har tid for dig selv.

Stener lidt fjernsyn, læser en god bog. Laver mad, bygger lego, maler, tegner… Roligt.

Det kan også være, at du får slået alle notifikationer fra på din telefon. Det kan være, du får sat et bestemt tidsrum af, hvor du er på nettet. Det kan være, at du sætter tid af, hvor du tjekker mails. I det hele taget skaber ro på den online del af livet.

Er du et sted, hvor du skal sygemeldes grundet dit stressbelastningsniveau, så kan du tjekke min gratis side ud, hvor du finder konkrete værktøjer til at få igangsat, udført og håndteret din sygemelding.

Er du i tvivl, om du er stresset, så kan du kigge i min gratis kasse, hvor du finder en stresstest.

Ellers så er du velkommen til at kontakte mig, så finder vi en løsning.

Kenneth Thulesen

Kenneth er uddannet NLP practitioner, NLP Master Coach practitioner og certificeret Matzau stresscoach. Men, det blev erfaringerne fra hans virke som fængselsbetjent, brandmand og ikke mindst en meget personlig oplevelse, som gav startskuddet til kenneththulesen.dk.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *